Tre år inde i Donald Trumps præsidentperiode, står han klar til at kaste sig ud i sin anden valgkampagne, mens amerikanerne og verden uden for ruster sig til at leve med Trump i endnu fire år. Med det afsæt tager Samuel Rachlin den amerikanske præsident i nærmere øjesyn som politiker, person og fænomen for at forstå hans bevæggrunde og betydning for Amerika og verden. Rachlin har været bosat i Washington DC i 30 år tæt på Det Hvide Hus og har fulgt og skrevet om Trump i sin klumme i Berlingske.

Siden han erklærede sin kandidatur i 2015, har Trump domineret den politiske dagsorden hjemme og ude som ingen af hans forgængere i Det Hvide Hus i nyere tid. Han har gjort op med alle de forestillinger og konventioner om politik, diplomati og politisk retorik, man før ham ville forbinde med en amerikansk præsident. Han har konsekvent med ubændig energi opsagt aftaler og overenskomster med andre lande og organisationer. Hans kendemærke er turbulens, konflikter, skandaler og forargelse med en udpræget hang til at sprede kaos og forvirring frem for orden og forudsigelighed i sin regeringsførelse. Han har foretrukket konfrontation og chikane i forholdet til USAs nærmeste venner og allierede og i stedet for gjort alt for at tækkes de mest ekstremistiske kredse i det amerikanske samfund og nogle af de mest udemokratiske, autoritære ledere i udlandet.

Trump er historiens første præsident, der har gjort de sociale medier til et af sine primære politiske redskaber.Trump vil gøre Amerika great again i en international situation, der er gået fra en regelbaseret til en Twitter-baseret verdensorden. Præsidenten og Det Hvide Hus har gjort det svært og ofte umuligt at skelne mellem sandhed og løgn. Det har fået amerikanere til at spørge, om Trump har gjort så stor og varig skade , at det politiske system er blevet ændret for altid. For dem er det ikke længere kun et spørgsmål om Trump, eller om han er ved at begrave det amerikanske demokrati. Nu drejer det sig om, hvad USA står for, og hvordan man sikrer de amerikanske grundværdier og dyder, som Amerika og de amerikanske myter hviler på.

Samuel Rachlin indkredser politikeren og personen Trump og tegner et politisk og psykologisk portræt med afsæt i hans taler, tweets, interviews og den lange stribe af bøger, der er blevet skrevet om ham. Der mangler ikke viden om Trump og hans meritter. Næppe nogen amerikansk præsident er blevet gransket og beskrevet så grundigt, mens de endnu befandt sig i Det Hvide Hus. Alligevel er det fortsat en udfordring at forstå hans motiver, hans reaktioner og hans hensigter.

Hvordan synes I selv det går, hvis I kigger jer omkring i verden, spørger Samuel Rachlin i sit nye foredrag, hvor han kortlægger den aktuelle internationale situation og et verdensbillede, der har fået mange til at stå og virre med hovedet. Det er en verden, man har svært ved at genkende.

Samuel Rachlin beskriver sig selv som én, der har brugt en stor del af sit professionelle liv på at lodde stemningen ude i verden fra Sovjetunionen, hvor han var DRs første korrespondent over Europa til USA, hvor han var TV2 første korrespondent og hvor han har været bosat i de sidste 30. Nu lodder han stemningen i en verden, der er begyndt at spinde med en fart, fænomener og personligheder, som de fleste har svært ved følge endsige forstå.

I foredraget indkredser Rachlin vores tid med en gennemgang af begivenheder, personligheder og fænomener, der har forvandlet verden til uigenkendelighed. Det er Donald Trump, Boris Johnson, Vladimir Putin, Kinas XI Jinping, Nordkoreas Kim Jung Un og andre i det galleri af politiske ledere, der har været med til at tegne tiden. De har gjort op med værdier, begreber og en politisk adfærd, som de fleste er vokset op med. Er der et mønster, er der en sammenhæng, spørger Rachlin.

Foredraget handler om nogle af tidens største udfordringer som BREXIT, der har skabt kaos i Storbritannien og krise i EU, populisme og nationalisme, De Gule Veste, Den Kinesiske Gigant og Ruslands imperiedrømme. Rachlin taler også om den teknologiske revolution, de sociale medier, kultursammenstød og klimatruslen. Udviklingen har afsløret, hvor skrøbeligt demokratiet er, og mange er bekymret for, hvordan fremtiden tegner sig for det demokrati, man har taget for givet i vores verdensdel. Den forvirrende udvikling ligner en geopolitisk runddans, der har vendt op og ned på det hele.

I det foregående århundrede kaldte man 20-erne for de glade 20-ere. Rachlin spørger, hvad et passende navn ville være for det 21. århundredes andet årti, som vi er på vej ind i.

Fagre nye verden er ikke længere en bogtitel eller en fremtidsvision. Vi lever i fagre nye verden med digitalisering, kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse, droner, selvkørende biler og smartphones over alt, døgnet rundt. Hvem kan endnu huske en fastnettelefon med drejeskive?

Rachlin ser på, hvordan den nye teknologi har overtaget og forandret verden, og hvilke konsekvenser det har haft på den politiske virkelighed og vores hverdag på godt og ondt. Vi gennemlever en revolution, der har skabt helt nye brancher og industrier og har taget livet af andre. I løbet af en generation, en periode på ca. 20 år, har den teknologiske revolution skabt en ny orden i politik, i vores økonomi, erhvervslivet, infrastruktur, videnskab, lægevidenskab, kommunikation, medier, kort sagt en ny virkelighed i alle del af det moderne samfundsliv.

I foredraget sætter Rachlin den teknologiske revolution ind i en historisk sammenhæng og ser på, hvad den har gjort ved os og vores tid med nye skilleveje og større uvished og utryghed. Vi gennemlever et opbrud på linje med tidligere gennembrud som Gutenbergs trykpresse, reformationen, industrialiseringen, der har vendt op og ned på begreber, værdier og gamle vaner. Der er nye vindere, men uundgåeligt også tabere i kølvandet på de store forandringer. Spørgsmålet er, hvad det gør ved os, vores samfund og den verden, vi overlader til næste generation.

Rachlin sætter særlig fokus på mediernes rolle og den kolossale betydning, de sociale medier har fået på meget kort tid. Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien og Big Data har overhalet lovgivningen og givet de nye medier et spillerum, som ingen havde fantasi til at forestille sig, inden de blev en vigtig og ukontrollerbar magtfaktor. Det er et spørgsmål om beskyttelse af grundværdier som ytringsfrihed, retssikkerhed og privatlivets ukrænkelighed.

Udviklingen har afsløret, at lige som den nye teknologi og de nye medier kan bruges med stort udbytte til glæde for mange, kan de også misbruges politisk til at undergrave vores samfundsorden. Demokratiet har vist sig at være mere skrøbeligt og sårbart, end de fleste havde forestillet sig. Tidens udfordring er at forstå teknologiens muligheder og finde ud af, hvordan man skal håndtere dem uden at sætte demokratiet over styr.

Et foredrag til tiden – en tid og en verden, der står i opbruddets tegn med store geopolitiske omvæltninger. Vi lever i populismens tid med politiske, sociale og kulturelle sammenstød midt i den teknologiske revolution. Der er frit slag i en udvikling, hvor det er ved at blive stadig vanskeligere at skelne mellem sandhed og løgn i en verden, hvor teknologien har nedbrudt adfærdsmønstre og regler efter opskriften ”anything goes”, alt er tilladt.

Vladimir Putin vil genoprette Ruslands status som stormagt ved at destabilisere resten af verden med hybridkrig, hacking og fake news. Kinas præsident Xi er godt i gang med at gøre Riget i Midten til verdens rigeste og mægtigste land. Og Nordkoreas uforudsigelige Kim Jung Un vil være storpolitikkens joker, der kaster om sig med atomvåben og missiler og truer verden med ragnarok.

Oven i alt det kommer et EU i krise efter BREXIT og under pres fra en populistisk bølge, der er skyllet ind over verden. Populisterne ønsker at skifte det eksisterende system ud med en ny politisk model og et nyt værdisæt. De spiller op til vælgernes vrede og skuffelse over tabet af den verden, de kendte. Populisterne lover guld og grønne skove, hvis de kommer til magten.

Med afsæt i sine to seneste bøger, BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER (november 2016) og FOLKET OG MAGTEN (november 2017 – opdateret udgave på vej), ser Samuel Rachlin nærmere på, hvordan populisterne svælger i polarisering ved at sprede kaos og forvirring og ved at ophidse vælgerne mod de fremmede, de etablerede partier og de eliter, der beriger sig på folkets bekostning.

Et portræt, der går bag om den russiske leder og ser på dennes formskabende år som halvkriminel rod i en af Leningrads baggårde. Den opvækst har præget Putin for livet og skinner igennem både i hans sprogbrug og hans politiske værdier og holdninger.

Med udgangspunkt i den baggrund og den opvækst, tegner Samuel Rachlin et portræt af Putin fra barndoms- og ungdomsårene i Leningrad, over karrieren i KGB til årene som Ruslands præsident og premierminister.

Samuel Rachlin husker tydeligt mødet med den danske sang. Det var ”I østen stiger solen op”, på hans første skoledag i Danmark, på Nørre Allé skole i København. Det gjorde indtryk på en 10-årig dreng, der endnu ikke kunne tale dansk. Men han forstod, at der var tale om noget ganske andet end de sange, han var vant til at høre og synge i Sovjetunionen.

Foredraget handler om den danske sangskat og danskhed i slutningen af 50erne frem til i dag, og rejser spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at bevare og bruge sangene både som ung og voksen. Der er indlagt smagsprøver fra 26 danske sange, som tilhørerne skal synge med på.

Foredraget bygger på Samuel Rachlins rejse tilbage til barndommens land i Sibirien i sine forældres og sine egne spor. Med klip fra den film, han lavede for TV2, fortæller han om gensynet med steder, naboer, sine skolekammerater og bekendte. På den måde stykker han et billede sammen af et lands dramatiske historie og en families skæbne og overlevelse under deres 16 år i deportation i en af de mest menneskefjendske egne i verden.

Barndomsminderne træder pludselig ud af fortiden som mennesker, der husker én og kan fortælle om oplevelser og episoder fra ens allertidligste år. Rejsen går ikke kun tilbage til en fjern egn, men er en rejse tilbage i tiden med billeder og minder, som har fulgt Samuel, siden han som ti-årig kom til Danmark.

Det er kun de færreste, der skal rejse 8000 kilometer gennem 8 tidszoner for at finde barndommens gade. Samuels belønning er møder med klassekammerater fra første og anden klasse og gamle naboer og bekendte, der dukker op af fortidens glemsel og deler deres minder med ham. De lokale myndigheder giver ham også for første gang en officiel forklaring på, hvorfor forældrene blev deporteret. Den forklaring havde familien ventet på i 60 år. Han finder også sin farmors grav og sættet et nyt gravmæle op, da han nogle måneder senere vender tilbage for at fuldføre rejsen ad Lenafloden helt op til Ishavets kyst.

Vi lever i en tid og en verden med opbrud og store geopolitiske forandringer. Den storpolitiske barometernål svinger tæt på orkanstyrke. Donald Trump vil gøre Amerika great again som the tweeter in chief. Vladimir Putin vil genoprette Ruslands status som stormagt ved at destabilisere resten af verden med hybridkrig, hacking og fake news. Kinas præsident Xi er godt i gang med at gøre Riget i Midten til verdens rigeste og mægtigste land. Og Nordkoreas Kim Jung Un vil være storpolitikkens joker, der kaster om sig med atomvåben og missiler og truer verden med ragnarok. Oven i alt det kommer et EU i krise efter BREXIT og under pres fra populistiske partier, der ønsker at skifte det eksisterende politiske system ud med en en ny demokratisk model.

Med afsæt i sine to seneste bøger, BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER (november 2016) og FOLKET OG MAGTEN Populisme og den nye verdensorden (november 2017), ser Samuel Rachlin nærmere på den rolle, Rusland og præsident Vladimir Putin har spillet i de seneste års storpolitiske turbulens. Angrebet på Ukraine og annekteringen af Krim i marts 2014 var skelsættende. Moskva sendte et signal om, at man ikke brød sig om den eksisterende, skæve magtfordeling på kloden på grund af USAs dominerende rolle, og nu ville man have en ny verdensorden.  Rusland var parat til at betale prisen og bringe de nødvendige ofre for at nå det mål. Det politiske forløb i de mellemliggende år markerer en historisk milepæl, da verden tog afsked med det 20. århundrede, og en ny verdensorden begyndte at tage form. Destabilisering, uvished og forvirring kendtegner den mest turbulente og uforudsigelige periode i international politik siden Den Kolde Krig.

Rachlin trækker linjerne og perspektiverne op fra starten af Den Kolde Krig til i dag.

En fortælling om snedkeren Ejnar Pedersen, der har været med til at skabe nogle af de berømte designikoner i dansk møbelkunst i det 20. århundrede. 91-årige Ejnar Pedersen og Samuel Rachlin fortæller den historie, som insideren Ejnar har set og oplevet den gennem sit nære samarbejde med nogle af tidens kendteste arkitekter og designere bag møbelklassikerne: Hans J. Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Nanna Ditzel og mange andre.

Det er også fortællingen om snedkerfagets historie, et fagligt testamente med focus på de håndværkertraditioner, der har gjor dansk design til et globalt brand. Samtidig er det også et stykke samtidshistorie, der ikke kun afdækker Ejnars eget liv, men også levevilkårene og udviklingen i Danmark fra begyndelsen af 20-erne til i dag.

Det er beretningen om Ejnars kærlighed til faget, træet og kvinderne.